Vi siger det går så godt i Danmark for tiden - men viser det sig også i beskæftigelsesudviklingen?
Se tabel - PDF - Excel
Hvis man ser på udviklingen fra 1997 til 2017 med udgangspunkt i 1. kvartal (fordi det er umiddelbart tilgængeligt - og let at opdatere når 1. kvartalstallene for 2018 offentliggøres (maj?)) - viser der sig følgende (mere eller mindre) overraskende tendenser:
1) Beskæftigelsen er blot øget med 80.000 - men faldet! med 60.000 siden 2007. Beskæftigelsens andel af befolkningen er den samme (-1 procentpoint) - men faldet med 4 procentpoint siden 2007.
2) Kvindernes "andel" af arbejdsmarkedet er nu tæt på mændenes - målt i alt og i beskæftigelsesfrekvens fordi mændenes beskæftigelse er faldet! og kvindernes er steget (sidste, i sær i perioden 1997-2007)
3) Kvindernes arbejdsløshed er faldet både i antal og i procent - medens mændenes er steget både i antal og i procent.
4) De unge. Det ser ikke godt ud for de unge (15-24 år). Deres beskæftigelse er faldet totalt set - og frekvensmæssigt markant. Der indgår sikkert en positiv historie om øget uddannelse i disse tal, men dem der gerne vi ud på arbejdsmarkedet rammes af en arbejdsløshedsprocent på 12! i sammenligning med en gennemsnitlig på 7 og kun 4 procent for de 55-64 årige.
5) Det "grå guld", her de 55-64 årige, ser (overraskende) ud til at klare sig fint. Beskæftigelsen er steget markant både i alt og som andel af deres aldersgruppe i befolkningen. Udviklingen skyldes ikke mindst at kvinderne er "tordnet frem". De 55-64 årige kvinder har (næsten) fordoblet deres beskæftigelsesfrekvens. Og både antallet af arbejdsløse og arbejdsløshedsprocenten er under mændenes. I 1970-erne talte vi om kvindernes indtog på arbejdsmarkedet - mange dog til arbejdsløshedskøen - idag er kvinderne, i alt fald hvad beskæftigelsen angår fuldt integreret. Det er mændene der forlader arbejdsmarkedet: 70.000! fra 2007 til 2017, kvinderne kun 25.000.
Generelt set: Den økonomiske- og beskæftigelsesmæssige krise slog igennem i 2008-2009 med voldsomme fald i beskæftigelse og stor arbejdsløshed. Det er heldigvis gået fremad siden - og det er en af grundene til at man er begyndt at tale om "højkonjunktur" og sågar "overophedning". MEN beskæftigelsesmæssigt er fakta, at vi "idag" (1.kvartal 2017) har 60.000 færre beskæftigede end i 2007 og at vi har 65.000 flere arbejdsløse!
NB: Alle ovenstående tal refererer til de internationalt sammenlignelige AKU-tal, dvs. tal der er baseret på kvartalsvise arbejdsløshedsundersøgelser. I AKU-statistikken defineres f.eks. arbejdsløse som personer der har interesse for, og som kunne tage et hel- eller deltidsarbejde med kort varsel. Det adskiller sig fra de registerbaserede statistikker, hvor det kun er de mennesker der er registreret i arbejdsformidlingen som arbejdssøgende, der er "arbejdsløse". AKU-tallene er følgelig større.
Etnisk baggrund
Hvis man ser på registerbaserede tal, er det muligt at få meget detaljerede opgørelser. Og det hører med til ovenstående historie, at der bag arbejdsløshedstallene desværre gemmer sig en historie om etnicitet:
Hvis den registerbaserede arbejdsløshed omregnes til fuldtidsledige, tegner der sig følgende billede:
1. kvartal (2007 og 2017)
Fuldtidsledige i alt: 127.101 125.133
Dansk oprindelse: 103.240 88.097
Udenlandsk oprindelse: 23.858 37.021
Heraf:
Tyrkiet: 4.329 3.548
Syrien: 199 7.810
I 2007 udgjorde mennesker med anden etnisk baggrund 19% af de arbejdsløse i 2017 30%!
Men dette skyldes ikke mindst den voldsomme vækst i flygtninge fra Syrien. Korrigerer man for dem, er billedet: 25% af de arbejdsløse i 2017 har anden etnisk baggrund end danskere.
Det er med andre ord så som så med integrationen af mennesker med anden etnisk baggrund. Det er dog fint at se, at arbejdsløsheden blandt den store gruppe af tyrkiske indvandrere er faldende og i øvrigt, at forskellene mellem tyrkiske mænd og kvinder er udlignet:
i 2017 1.833 mænd og 1.716 kvinder, omregnet til fuldtidsledige.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar